Er du monogam eller polyamourøs?
De fleste af os er "opdraget" til at være monogam, for sådan "passer man bedst" ind i det danske samfund..
Monogami:
Monogami "oprindelig betegnelse for ægteskab mellem èn mand og èn kvinde modsat bigami. I dag dækker ordet en stabil pardannelse, hvilket dog ikke betyder, at det givne forhold vil vare evigt" Graugaard, 2001.
Vi taler om, at folk er monogame, når de kun er i forhold med èn og samme person. Denne person er både genstand for deres kærlighed og seksuelle interesse. Alle, uanset seksuel lyst kan være monogame.
Seriemonogami:
Kaldes også "serielt monogami, hvor reglerne for monogami opretholdes i flere efter på hianden følgende forhold". Graugaard, 2001.
Denne gruppe er monogame, men deres forhold til en bestemt person varer kun i en periode.
De er ikke monogame overfor den samme person livet ud. I løbet af livet har de flere partnere, men ikke samtidigt. Dette ses hos mennesker, som er gift og skilt flere gange, så fremt de kun har dyrket en partner af gangen.
Non-monogami:
En samlebetegnelse der dækker over alle ikke-monogame samlivsformer. Det være sig tilfældige ovelappende forhold, gruppesex, gruppeægteskab, polyamori, polygami, swingerforhold, etc. Der tales ofte om "ansvarsfuld non-monogami" som et synonym for, eller en variant af polyamori, hvor der menes et ærligt, åbent forhold mellem samtykkende partnere, som ikke er monogamt.
Åbent ægteskab:
Et ægteskab hvor det tillades at man har sex med andre partnere. Der er mange forskellige modeller af åbne ægteskaber, fx. polyamori. Fælles for åbne ægteskaber er at der er ærlighed og åbenhed om alting og mellem alle involverede partnere.
Polygami:
Af græsk Polys Gamos (ofte gift). En paraplybetegnelse for en ægteskablig samlivs form med to eller flere partnere. Polyandri er når en kvinde er gift med to eller flere mænd og polygyni er når en mand er gift med flere kvinder. Historisk set er polygyni langt den mest udbredte af de to og polygami bliver ofte fejlagtigt brugt til at betegne denne samlivsform.
I Danmark er polygami ikke tilladt idet man kun kan være officielt og retsmæssigt gift med een partner.
Polyamori:
Ved polyamori er der tale om et kærlighedsforhold til flere personer, som man også kan være seksuelt involveret i. Grundstenen i polyamorøse forhold er ærlighed, åbenhed og fuld transparens mellem samtykkende partnere. Polyamorøse forhold er ofte meget værdibaserede og har et etisk udgangspunkt, centreret om ærlighed og samtykke.
Litteratur om "alternative" samlivsformer:
Hvis du er interesseret i at vide mere om alternative samlivsformer og nysgerrig efter om der er elementer uden for de traditionelle monogame forhold, som du kan bruge i dit liv kan du læse om det før du kaster dig ud i det.
Bogen "The Ethical Slut" af Dossie Easton og Catherine A. Liszt regnes for "biblen" indenfor polyamorøse og non-monogame forhold og er en bog der tager udgangspunkt i praktisk erfaring fra forfatterne.
Bogen "Sex at Dawn: The Prehistoric Origins of Modern Sexuality" af PhD, Christopher Ryan og Dr. Cacilda Jethá er en lidt mere videnskabeligt funderet bog, som sætter et stort spørgsmålstegn ved monogami ved at kigge på vores arts oprindelse, fysiologi, adfærd, artsfælder, etc. Bogen er blevet kald "den vigtigste bog om menneskets sexualitet" af den velrenomerede journalist og sex skribent, Dan Savage.
Ja nu er der lidt at tænke over.. Da det kan være svært for nogle, at finde ud af hvad de mest er til. For en ting er hvad man har lyst til, noget helt andet er hvad man kan holde ud at leve i.
Annette Jensen.